|
KRISTIAN Mit sporgkursus var en rigtig god oplevelse. Jeg modtog undervisning først én uge i Bogota og efterfølgende én uge i Cartagena. Det var en god kombination, hvilket gav mig en masse spændende indtryk og et indblik i forskellige sub-kulturer i Colombia. Bogota er en meget spændende by med alt fra upscale kvarterer med flotte pladser til de fattige områder i den sydlige del. Skolen benytter sig Sabana Universitetet, hvilket ligger lidt uden for Bogota (10 km) tæt ved landsbyen Chia - i øvrigt en meget smuk campus i naturskønne omgivelser. Cartagena er en betagende smuk by med gamle befæstninger, smalle hyggelige gader og paradis-agtige strande. Byen har dog den ulempe, at der er varmt, MEGET varmt. I begge byer boede jeg ved en familie udvalgt af progammet. Det var meget søde og jeg havde gode fysiske forhold. Mine undervisere var generelt kompetente og behjælpelige. Undervisningen bestod i en kombination af samtale og diverse grammatiske øvelser. Skolerne arrangerede forskellige kulturelle aktiveter, hvilket gav mulighed for at lære lidt mere om nærområdet og såmænd at danse til latinamerikanske rytmer.
|
|
Last Updated on Wednesday, 15 April 2009 14:56 |